1) Uopvarmet fedttank
Indeholder normalt glycerol til at tilsætte biomassen for at øge gasproduktionen. Tankvolumen 75 kubikmeter.

2) Opvarmet fedttank
Kan bruges især til tilsætningsprodukter, som kræver opvarmning. Tankvolumen 75 kubikmeter.

3) Gyllefortank
Til rågylle fra både svin, kvæg og pelsdyr. Tankvolumen 600 kubikmeter.

4) Faststofindføder
Til fast biomasse som ensilage og dybstrøelse. Volumen af indføder er 50 kubikmeter, som svarer til cirka 28 tons (et par dages forbrug af fast stof).

5) Doseringsmodul
Fedt, rågylle og fast stof blandes og opvarmes til cirka 52 °C, inden det pumpes til reaktor. Blandingsforholdet kan f.eks. være 1 del fedt, 10 dele rågylle og 2 dele faststof.

6) Biogasreaktor
1200 kubikmeter tank til udrådning af biomassen. Gasproduktion pr. døgn er omkring 4800 kubikmeter. Biomassen har i gennemsnit en opholdstid i reaktoren på cirka 15 dage, før den pumpes til efterlagertanke.

7) Efterlagringstanke
Gassen lagres i betontanke med gastæt overdækning sammen med den afgassede gylle. Gasproduktionen fortsætter under efterlagringen, da ikke al biomassen bliver udrådnet i biogasreaktoren. Volumen af de to tanke er i alt 5000 kubikmeter.

8) Gasrenser
Biologisk rensning af biogassen for svovlbrinte, så svovlbrinteindholdet kommer under 100 ppm (sker af hensyn til motoren).

9) Gaskøler
Køler biogassen så hovedparten af vanddampen fortættes, så der ikke udskilles vand i gasledningen hen til biogasmotoren.

10) Gasblæser
Hæver trykket til cirka 200 mbar, så tilgangstrykket ved gasmotoren cirka 1,5 km fra biogasanlægget er cirka 150 mbar.

11) Biogasmotor
12-cylindret Jenbacher 312, generatoreffekt max 625 kW. Normal dagsproduktion 10.000 kWh el og 14.000 kWh varme.

12) Dekantercentrifuge
Giver mulighed for at separere gylle i to fraktioner, en med højt tørstofindhold (25-30 procent) og en væskefraktion.

I 2011 blev anlægget udbygget med udstyr til indtag og forbehandling af enggræs.