Biogas kan anvendes i stedet for fossile brændstoffer som olie, kul og naturgas. I Danmark sælges hovedparten af biogassen til fjernvarme- og elværker, men biogas kan også bruges til andre formål, f.eks. til transport. Biogas kan ligeledes bruges i naturgasnettet efter opgradering.
For landbrugets "klimaregnskab" har biogas stor betydning, idet udledning af drivhusgasser kan begrænses væsentligt ved at behandle husdyrgødningen i et biogasanlæg. Under lagring og udbringning af ubehandlet gylle udledes metan til atmosfæren.
Ved at anvende gyllen i et biogasanlæg opsamles og nyttiggøres metan i biogassen med det resultat, at udledningen af gasarten reduceres.
Biogas er en blanding af metan og kuldioxid samt en ganske lille del andre gasser. Biogas opstår ved iltfri nedbrydning af organisk materiale og er naturligt forekommende i f.eks. moser.
Kunsten at frembringe biogas til brug for mennesker har været kendt langt tilbage i historien. Her i landet har man bygget biogasanlæg siden 1920'erne, men på trods af det store husdyrhold har den danske biogasproduktion aldrig været særlig stor.
Økonomien i anlæggene har sammen med tekniske problemer hidtil lagt en dæmper på interessen, men skærpet fokus på vedvarende og miljøvenlig energi har skabt ny opmærksomhed om biogas. Atmosfæren kan spares for store mængder drivhusgasser, samtidig med at næringsstofferne fra gyllen udnyttes effektivt.
Næringsstofferne bliver i gyllen. Det gælder især for kvælstof. Den afgassede gylle kan udbringes på markerne, hvor den giver langt færre lugtgener end ubehandlet gylle. Udledningen af lattergas, der er en stærk drivhusgas, mindskes væsentligt i sammenligning med udbringning af ubehandlet gylle. Desuden nedsættes risikoen for udvaskning af kvælstof og fosfor til søer og vandløb.
For landbruget har behandling af husdyrgødning i biogasanlæg også den fordel, at problemer med ukrudtsfrø og smittekim reduceres betydeligt.
