Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Nyheder

I et lille destilleri på havnen i Aarhus produceres noget af verdens bedste gin. Nu vil stifterne sikre, at en stor del af de kogte urter og restvandet fra produktionen kan omdannes til nye smagsgivere i f.eks. en bittersodavand. Derfor har de etableret et samarbejde med Aarhus Universitet, som skal kortlægge de kemiteknologiske muligheder. På billedet ses de to stiftere Troels Præst Andersen og Lars Toke Graugaard. (Foto: Njord)
Når man har produceret et batch gin, står man tilbage med en stor suppe af kogte enebær, som i dag smides ud. Men kan man udnytte dem som smagsgivere til nye gastronomiske formål? (Foto: Njord)

25.06.2020 | AU Engineering, Institut for Bio- og Kemiteknologi

Nu bliver din gin bæredygtig

Snart kan du nyde din gin og tonic med helt ren samvittighed. I et nyt projekt skal ingeniører fra Aarhus Universitet i samarbejde med destilleriet Njord finde smarte løsninger, der kan gøre produktionen mere bæredygtig.

Startup-virksomheden Olden Kombucha vil på markedet med en ny kombucha baseret på en videnskabelig formel. (Foto: Olden Kombucha)
Aarhus Universitets fødevareingeniører skal udvikle en fermenteringsproces, der tilfører produktet optimale sundhedsgavnlige egenskaber. På billedet ses Bo Spange Sørensen (Foto: AU_Arkiv Lars Kruse)

17.06.2020 | AU Engineering, Institut for Bio- og Kemiteknologi

Ny virksomhed vil lave verdens måske bedste kombucha-drik

Ingeniører fra Aarhus Universitet vil sætte fermentering af te på formel i et nyt iværksætterprojekt. Målet er at lave en velsmagende, sund og holdbar version af den populære kombucha.

"Hele verden spejder ivrigt efter banebrydende ny forskning inden for enzymatisk nedbrydning af plast. Det giver en kæmpe motivation for dette projekt," siger lektor Zheng Guo om projektet. Foto: AU Foto.

11.06.2020 | AU Engineering, Institut for Bio- og Kemiteknologi

Danske forskere vil finde sjældent enzym, der kan nedbryde plastik

Plastik kan faktisk godt nedbrydes, og nu er en række forskere på Aarhus Universitet gået på jagt efter de ganske enestående enzymer, der kan udføre opgaven. Projektet kan være banebrydende for plastikproblematikken og åbner op for et helt nyt forskningsfelt.

Thomas Sørensen er uddannet biokemiker fra Aarhus Universitet, hvor han ligeledes tog en ph.d. i medicin. Han har senere forsket ved bl.a. Oxford Universitet og arbejdet ved Storbritanniens nationale partikelaccelerator. Foto: Melissa Yildirim, AU Foto.

04.05.2020 | AU Engineering, Institut for Bio- og Kemiteknologi

Miniorganer skal bane vejen for bedre forståelse for sygdomme

Thomas Sørensen er ny lektor på Aarhus Universitet. Her forsker han i såkaldte organoids, minikopier af menneskelige organer, som kan få stor betydning for sygdomsbehandling i fremtiden.

Clarissa Schwab er uddannet ingeniør inden for fødevare- og bioteknologi fra det tekniske universitet i München, Weihenstephan. Foto: Lars Kruse / AU Foto.

22.04.2020 | AU Engineering, Institut for Bio- og Kemiteknologi

Jagten på mikroorganismers mange funktioner

Clarissa Schwab er ny lektor ved Institut for Ingeniørvidenskab, Aarhus Universitet, hvor hun skal forske i mikroorganismer for at fremme fødevaresikkerhed og menneskets sundhed.

Claus Grøn Sørensen blev udnævnt professor på Institut for Ingeniørvidenskab den 1. april 2020. Han har endnu ikke holdt sin tiltrædelsesforelæsning grundet nedlukning i forbindelse med corona-virussen. Foto: Peer Klercke.

20.04.2020 | AU Engineering, Institut for Bio- og Kemiteknologi

Ny professor skal gøre landbruget smartere

Seniorforsker Claus Grøn Sørensen er ny professor på Institut for Ingeniørvidenskab, Aarhus Universitet, hvor han fortsætter sin forskning i optimering af teknologier til fremtidens smarte landbrug.

Projektet vil gøre fuldstændigt op med den normale måde at bygge computere på via integrerede kredsløb og i stedet anlægge en ny hardware-strategi, der udelukkende fokuserer på hjernens opbygning med neuroner, synapser og neurale netværk. Grafik: Farshad Moradi.

12.04.2020 | AU Engineering, Institut for Bio- og Kemiteknologi

Aarhus-forskere vil bygge kunstig hjerne via gennembrud inden for spintronik

Nyt forskningsprojekt skal udvikle såkaldt AI hardware: Et helt nyt slags computersystem, der efterligner den måde, menneskets hjerne er opbygget på. Væk med CPU’er og hukommelseslager, ind med kunstige neurale netværk, der kan øge ydeevnen med op til 100.000 gange sammenlignet med moderne supercomputere.

I den nordvestlige del af Tanzania ligger flygtningelejren Nyarugusu. Her bor 150.000 mennesker på flugt fra nabolandende DR Congo og Burundi. De har adgang til rent drikkevand fra et forsyningsanlæg, der er drevet af en lille solcellepark.(Foto: Sheridan)

03.04.2020 | AU Engineering, Institut for Bio- og Kemiteknologi

Studerende skaffer rent vand til flygtningelejr i Afrika

Sollcelleanlæg kan erstatte de forurenende dieselgeneratorer, der i dag pumper vand op af brøndene i Tanzanias flygtningelejr, Nyarugusu. Resultatet er rent vand til 66.000 mennesker.

"Det er tilsyneladende en helt unik mikrobiel kultur, som har udviklet sig i fordøjelsessystemet på pandaerne," siger lektor Alberto Scoma, Institut for Ingeniørvidenskab. Foto: Colourbox.

24.03.2020 | AU Engineering, Institut for Bio- og Kemiteknologi

Panda-pølser, myrer og dræbersnegle kan være nøglen til fremtidens grønne brændstof

Et nyt forskningsprojekt på Aarhus Universitet vil gøre brug af millioner af års evolution for at udvikle bæredygtige biobrændsler. Løsningen ligger blandt andet i fordøjelsessystemet på pandaer.

Projektet ledes af professor Anders Bentien (billedet) på Aarhus Universitet. Partnere i projektet er DTU Energy og Korea Institute of Science and Technology samt virksomhederne VisBlue og Danish Power Systems, som producerer henholdsvis flow batterier og membraner til stakke. Foto: Lars Kruse, AU Foto.

05.03.2020 | AU Engineering, Institut for Bio- og Kemiteknologi

Højeffektive batterier skal sikre energi, når den vedvarende ikke kan følge med

Et nyt forskningsprojekt ved Institut for Ingeniørvidenskab, Aarhus Universitet, vil udvikle højeffektive, men billige centrale komponenter i såkaldte flowbatterier. Målet er at skabe disruption inden for stationære batterier, som er nødvendige for overgangen til et grønt energisystem.

Viser resultater 41 til 50 ud af 58

Forrige 1 2 3 4 5 6 Næste