I et nyt Food Engineering Lab på Aarhus Universitet skal undervisere og studerende arbejde tæt sammen med virksomheder om at skabe ny viden om fødevareteknologi.

Med en stor investering i nyt forsknings-og testudstyr har ingeniørstuderende nu adgang til at lave forsøg med fødevare­produktion, og –analyser i pilotskala. Det skal bringe deres teoretiske viden tættere på praktisk anvendelse i virksomhederne, fortæller Stefan Borre-Gude, Aarhus Univer­sitet:

”Akademisk indsigt, praktisk knowhow og eksperimentelle faciliteter kan være nøg­len til at vende industriens udfordringer til nye forretningsmuligheder. Vi har nu faci­liteter, hvor vi kan udvikle, teste og forbed­re nye produkter og produktionsmetoder på et meget højt niveau. På den måde kan vi øge værdiskabelsen i vores sam­arbejde med virksomheder. Samtidig kan vi sætte flere forskellige faglige tilgange i spil inden for både kemi, fødevaretekno­logi og bioteknologi - altid med et fokus på, hvad der kan fungere i praksis i forhold til både økonomi, sikkerhed og miljø.”

I laboratoriet findes blandt andet proces­udstyr til spraytørring, frysetørring, destil­lation, fermentering, ekstraktionsproces­ser og formaling. Dertil er det muligt at gennemføre en lang række avancerede fødevare- og produktanalyser til for ek­sempel bestemmelse af vandaktivitet, teksturanalyse og fedtoxidation.

Studerende skaber nye vækstmuligheder

Den danske fødevareindustri har i de sid­ste årtier været en global succeshistorie med stor betydning for samfundets øko­nomi. I disse år er forbrugernes efterspørg­sel under forandring, og det stiller nye krav til innovation i virksomhederne. Netop her kan vidensamarbejde være afgørende, mener Stefan Borre-Gude.

”Vi har en stor klynge af små og mellem­store fødevarevirksomheder her i Dan­mark, som ikke har egne udviklings- og forskningsfaciliteter og måske heller ikke akademiske medarbejdere. Her kan ingeniørstuderende være med til at overfø­re viden fra universitetet, der kan få helt afgørende betydning for vækstmulighe­derne,” siger han.

Målet med udviklingssamarbejde mellem ingeniørstuderende og fødevarevirksom­heder er selvfølgelig ikke kun at styrke vækstlaget i fødevaresektoren. Det afgø­rende er, at de studerende får en første­håndsoplevelse med at arbejde med in­novationsrelaterede problemstillinger.

”Det er diplomingeniøruddannelsens DNA. Den teoretiske kernefaglighed står ikke alene. Vi inddrager virksomhedernes problemstillinger i undervisningen og læ­rer vores studerende at bruge deres viden om teknologi til at finde både kreative og robuste løsninger, der fungerer i virkelig­heden,” siger Stefan Borre-Gude.

Bæredygtighed i fokus

De problemstillinger, som virksomheder­ne kommer med, kan være vidt forskelli­ge. Nogle gange har de brug for at tilpas­se deres produktsortiment til forbrugernes ændrede efterspørgsel. Andre gange har de fokus på at implementere ny tekno­logi til øget fødevaresikkerhed eller til at effektivisere produktionsapparatet. Og så er der bæredygtighed.

”Vi ønsker, at vores studerende har et gen­nemgående fokus på bæredygtighed. Både i deres samarbejde med virksom­heder undervejs på studiet og som fær­dige ingeniører skal de være frontløbere for en bæredygtig omstilling i sektoren. Det kan være med til at forene et fokus på økonomisk vækst med et fokus på ener­giforbrug, miljøbelastning og befolknings­sundhed,” siger Stefan Borre-Gude.