I Danmark genererer rejeproducenter tonsvis af skaller, som går til spilde. Nu vil ingeniører forvandle restaffaldet fra fangsten til næringsrige godbidder, der kan reducere hundenes behov for animalsk protein.
I et nyt innovationssamarbejde skal forskere fra Aarhus Universitet udvikle en helt ny type foder til hunde baseret på restprodukter fra skaldyr- og fiskeindustrien.
Målet er at finde frem til en forarbejdningsproces, der kan gøre det både billigt og bæredygtigt at omdanne rejeskaller til godbidder.
”Restprodukter som skaller og irregulært kød har i dag en begrænset værdi, og hovedparten går til spilde, på trods af at det har en relativ høj næringsværdi. Vores mål er at udvikle en metode til at forædle affaldet fra rejeindustrien til godbidder til hunde,” siger Peter Bøgh Pedersen, ingeniørdocent ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet.
Projektet hedder Shrimp Bite, og foruden Aarhus Universitet deltager også Teknologisk Institut og virksomhederne Launis A/S, Nordic Seaweed Feed ApS og grossisten Sunde Godbidder.
Målet med projektet er at finde frem til en bioteknologisk forarbejdningsproces, der kan gøre det muligt at kombinere tang fra havet med den kitinholdige masse, som findes i rejeskaller.
”Vi skal så at sige finde frem til en sammensætning af mikroorganismer, der giver os optimale betingelser for at omdanne kitin og proteinfraktioner i rejeskallerne til fordøjelige og næringsrige godbidder til hunde. Det er en ingeniørmæssig udfordring, der kræver at vi udvikler et helt ny teknologisk design af den bioteknologiske forarbejdningsproces,” siger Morten Krog Larsen, adjunkt ved Aarhus Universitet.
Hvis forskerne lykkes med projektet, kan verdens hunde se frem til godbidder med en høj næringsværdi baseret på bæredygtige råvarer. Tanken er nemlig, at teknologien skal gøre det kommercielt interessant for de involverede virksomheder at gå videre med produktudviklingen.
”Der er en kæmpe population af hunde i verden, og hvis vi kan reducere behovet for animalsk proteinproduktion til deres foder, så er det noget, der kan få relativ stor betydning for kæledyrenes klimaaftryk,” siger Morten Krog Larsen.
Projektet er støttet af Innovationsnetværket for Bioressourcer (INBIOM) og løbe til ultimo 2020.
