Hver dag indtager et menneske cirka 20 kilo luft. I Danmark opholder vi os indenfor i næsten 90 procent af vores tid, og derfor har det kemiske indeklima i vores bygninger stor indflydelse på vores sundhed.

Problemet er, at vi ved alt for lidt om den kemi og de kemiske processer, der påvirker vores indeklima. 

Det mener Kasper Vita Kristensen, adjunkt ved institut for Bio- og Kemiteknologi ved Aarhus Universitet:

”Vi har en blind vinkel, når det gælder den kemiske påvirkning af vores indeklima. I mange år har vi fokuseret på at måle emissioner i udendørsluft, mens vi stadig ved meget lidt om luftkvaliteten indenfor. Det er på tide, at vi kigger nærmere på kemien i vores indemiljøer og identificerer de kilder og processer, der bidrager til skadelige stoffer,” siger han. 

Kasper Vita Kristensen har netop modtaget en bevilling på 6 millioner kroner fra Villum Fondens Young Investigator-program til sin forskning. 

Indeklimaet er en Black Box

I dag har vi adgang til forskellige enkeltstående studier af, hvordan for eksempel byggematerialer afgasser. Derimod ved vi intet om,  hvordan kemikalierne opfører sig i hjemmet, hvor der er mange andre kemikalier og varierende forhold som luftfugtighed, temperatur og lys. 

“Vi har begrænset kendskab til emissioner fra enkelte materialer, men vi ved simpelt hen ikke noget om, hvad der sker, når de bliver blandet sammen i luften. Vores kemiske indeklima er en Black Box, og det er på tide, vi får åbnet den op,” siger Kasper Vita Kristensen. 

Hans forskning skal kortlægge kemikalierne i vores bygninger og undersøge, hvad der sker, når luftfugtighed og temperaturforhold ændrer sig. 

“Vores indeklima er meget dynamisk. Vi går i bad, tænder op i pejsen, laver mad, gør rent, lufter ud, støvsuger og så videre. Det giver ikke mening at tage en enkelt luftprøve, fragte den hen til et laboratorium og kigge på den der. Vi har brug for at vide, hvordan kemikalierne opfører sig sammen under forskellige betingelser og over tid,” siger Kasper Vita Kristensen. 

Det er især kendte kræftfremkaldende stoffer som for eksempel formaldehyd, der kan være problematiske for indeklimaet, men selv små mængder af andre kemikalier fra for eksempel nye byggematerialer, madrasser, tæpper eller møbler kan måske have en negativ indflydelse på den kemiske luftkvalitet.

”Det ved vi ikke, for vi har endnu ikke undersøgt, hvad der rent kemisk sker i luften, når stofferne bliver blandet sammen, eller hvordan de påvirker mennesker. Vi ved heller ikke nok om, hvordan vi mennesker og vores aktiviteter har indflydelse på det kemiske indeklima,” siger Kasper Vita Kristensen.

LÆS OGSÅ artiklen: Forsningsprojekt skal komme evighedskemikalier til livs

Særligt fokus på ren luft til børn

Kasper Vita Kristensen retter med sin forskning et særligt fokus på skoler og daginstitutioner, hvor flere studier påpeger en en bekymrende sammenhæng mellem forurenet indendørsluft og trivsel og læring blandt børn. 

”Vi ved, at luftens indehold af kemikalier påvirker både helbred, produktivitet, og indlæring. Derfor giver det rigtig god mening for mig at fokusere min forskning på de miljøer, hvor samfundets yngste og mest sårbare borgere tilbringer rigtig meget tid,” siger han. 

Han tilføjer: “Det er en hjertesag for mig. Vi skal have kickstartet en udvikling i byggeriet, hvor fokus på arkitektur, energiforbrug, bæredygtighed og indeklima - også det kemiske - går hånd i hånd."

I det nye projekt skal han arbejde sammen med Aarhus Kommune om at undersøge, hvordan teknologiske, byggetekniske og adfærdsorienterede klimastrategier i skoler, børnehaver og vuggestuer kan give et sundere indeklima. 

Forskningen skal give os indblik i, hvor kemien i vores luft kommer fra, hvad der er skadeligt, og hvordan vi kan reducere den negative påvirkning af børnenes indeklima. 

Målet er desuden at udvikle nye rensningsteknologier.

“Vi vil gerne skabe et sundere indeklima for vores børn, men det kræver, at vi kender kemikaliecocktailen i luften, at vi ved, hvad vi skal måle, og hvad vi skal fjerne eller måske helt undgå,” siger Kasper Vita Kristensen. 

Han understreger, at det kræver en høj grad af både ingeniørvidenskabelig, kemisk og sundhedsfaglig ekspertise.

”Tværfaglighed er et nøgleord, hvis vi skal etablere en basisviden inden for det her område. Vi skal vide, hvor kemikalierne kommer fra, hvordan de hver for sig og samlet påvirker menneskekroppen, og hvordan vi kan bruge teknologi til at rense luften,” siger Kasper Vita Kristensen. 

Han skal i projektet blandt andet samarbejde med forskere fra Institut for Byggeri og Bygningsdesign, Institut for Folkesundhed og Institut for Kemi ved Aarhus Universitet samt nogle af verdens førende indeklimaforskere fra University of Austin, Texas og University of California, Berkeley.

Mere information

Villum Fondens Young Investigator-program giver danske og udenlandske forskningstalenter mulighed for forfølge deres ideer og opbygge egne forskergrupper på danske universiteter.

Programmet har i år modtaget 161 ansøgninger til programmet. 19 forskere er kommet igennem nåleøjet, og de har alle været igennem en proces med faglig bedømmelse og interview med fondens videnskabelige komité samt endelig godkendelse i fondens bestyrelse.

Fondens mål er at understøtte universiteternes udvikling af internationale forskningsmiljøer på højt niveau.

Kasper Vita Kristensen er 36 år og har været ansat på Aarhus Universitet siden 2019. Han har tidligere været postdoc ved University of California, Berkeley, hvor han også har forsket i kemisk indeklima.

Kontakt

Kasper Vita Kristensen, adjunkt, Institut for Bio- og Kemiteknologi, Aarhus Universitet