Aarhus Universitets segl

Nye institutledere til AU Engineering

Aarhus Universitet har den nye ledelse til ingeniørområdet på plads, og d. 1. marts 2021 tiltræder fire institutledere.

1. marts 2021 tiltræder fire nye institutledere ved Faculty of Technical Sciences. Fotos: AU, SDU.

Dekan Eskild Holm Nielsen ved fakultetet Technical Sciences på Aarhus Universitet kan i dag offentliggøre navnene på fire nye, højt kvalificerede institutledere. De har alle erfaring med både ledelse, forskning, uddannelse og erhvervssamarbejde. 

"Det er lykkedes os at sætte et fremragende lederteam til ingeniørområdet. De skal stå i spidsen for vores fire nye institutter og sikre en fortsat høj kvalitet i vores forsknings-, udviklings- og uddannelsesaktiviteter samt et tæt samarbejde med erhvervslivet," siger han.

LÆS NYHEDEN: Danmark får fire nye ingeniørinstitutter

Fire nye institutledere 

De fire nye institutledere til ingeniørområdet er:

Lars Ditlev Mørck Ottosen, institutleder for Bio- og Kemiteknologi. Lars er i dag professor og konstitueret institutleder ved samme institut. 
Klik her og læs mere om Lars

Mikael Bergholz Knudsen, institutleder for Elektro- og Computerteknologi. Mikael er i dag ingeniørdocent og konstitueret institutleder ved samme institut. 
Klik her og læs mere om Mikael

Anders Brandt, institutleder for Mekanik og Produktion. Anders er i dag professor og vice-sektionsleder ved Institut for Mekanik og Elektronik på Syddansk Universitet (SDU)
Klik her og læs mere om Anders

Mikkel K. Kragh, institutleder for Institut for Byggeri og Bygningsdesign. Mikkel er i dag professor og sektionsleder ved Institut for Teknologi og Innovation på Syddansk Universitet (SDU). 
Klik her og læs mere om Mikkel