Både i Danmark og på verdensplan er biomasse langt den største vedvarende energikilde. I Danmark bidrager biomasse således med cirka fem gange mere energi end vindmøllerne. Det meste biomasse til energi er træ fra skovene, næstmest kommer fra organisk affald, og derefter kommer biomasse fra landbruget, hvor halm bidrager med mest energi.

Spørgsmålet er, om vi har udnyttet biomasseressourcerne fuldt ud, eller om der kan udnyttes mere på en bæredygtig vis. Det er et meget komplekst spørgsmål: Biomasseanvendelse spiller nemlig sammen med fødevareproduktionen, naturarealerne og en række miljøpåvirkninger, såsom næringsstoftab, pesticidforbrug og jordens kulstofindhold.

Vi har ved Aarhus Universitet analyseret, hvor meget landbruget kunne levere, hvis alle ressourcer blev taget i brug. Det viste, at den nuværende biomasseleverance fra landbruget til energi kan femdobles. Det vil i givet fald være en stor opgave og kræve en omfattende indsats, men analysen viser, at der er potentiale for en øget udnyttelse. Men det skal også diskuteres, hvad vi vil bruge vores landbrugsjord til: Fødevareproduktion, energiproduktion eller natur? I nogle tilfælde kan målene kombineres, men ikke altid.

Vi har også analyseret, hvad det vil betyde for miljøet i Danmark at femdoble landbrugets bioenergileverance. Det viste, at nitratudvaskning og pesticidforbrug vil blive reduceret, specielt hvis der vælges flerårige energiafgrøder.

Til gengæld bliver det en udfordring at undgå et fald i jordens kulstofindhold, hvis en meget stor del af halmen og gyllen udnyttes til energi i stedet for at blive sendt tilbage til jorden. Det vil kræve øget brug af efterafgrøder, reduceret jordbearbejdning m.m.