Aarhus Universitets segl

Forskning og udvikling

Biogasanlægget behandler gylle og andre restprodukter fra forskningscentret i Foulum. Et andet vigtigt formål med biogasanlægget er at give forskerne mulighed for at studere biogasprocesserne.

Forskerne har med anlægget en unik mulighed for at studere processen i fuldskala, når der f.eks. ændres på sammensætningen af biomasse, opholdstid, temperaturer eller andet.

Ikke kun forskere ved Aarhus Universitet kan benytte biogasanlægget. Andre forskere fra ind- og udland arbejder i perioder på anlægget. Også virksomheder er meget velkomne.


Forsøgsfaciliteter

Udover hovedanlægget med reaktoren på 1200 kubikmeter er anlægget forsynet med

  • laboratorier til måling af bl.a. gaskvalitet og flygtige fede syrer
  • to reaktorer på 30 kubikmeter og to reaktorer på 10 kubikmeter med fire fortanke og to faststofindfødere
  • instrumenter til måling, styring og overvågning af processen
  • forsøgshal, kontorer mm.
  • og ikke mindst mulighed for bistand og teknikere med meget stor kompetence inden for området

Igangværende forskning og udvikling

Biomasse

  • valg og sammensætning af forskellige organiske materialer på baggrund af økonomi, bæredygtighed og den praktiske anvendelighed i biogasprocessen
  • anvendelse af enzymbehandlet husholdningsaffald
  • betydning af øvrige tilsætningsstoffer ud over biomassen
  • forskellige biomassers afledte betydning for miljøet, eksempelvis gennem mindre udledning af kvælstof til vandområder
  • forbehandling af biomasse
  • anvendelse af biomasse fra vedvarende naturarealer
  • optimale dyrkningsmetoder, høsttidspunkt mm. for afgrøder

Bioenergi

  • produktion af biogas til brændselsceller
  • forbedringer af den fysiske proces i biogasanlægget for at øge produktiviteten

Miljø

  • den mere præcise effekt på udledningen af drivhusgasser
  • økologisk jordbrugs muligheder for at bidrage til biogasproduktionen
  • optimering af driften af anlægget, herunder måling af miljøpåvirkning

Beslægtede projekter inden for miljøteknologien er bl.a. kildeseparering i selve stalden, behandling af produkter fra biogasprocessen, lagring og udbringning af husdyrgødning og reduktion af lugt. Flere af de igangværende projekter involverer forskningsinstitutioner i udlandet.